v/Ivan Nielsen
Aktuelt for sæsonen.
Dette skriv skulle have været lavet engang midt i august, men som de fleste der arbejder med dronningavl og -produktion i lidt større skala har prøvet, har de gode intentioner det med at blive kørt over af virkelighedens grumme realitet på den tid af året – der er ikke timer nok i døgnet, eller også er energien bare brugt op…
Det som jeg egentlig ville have skrevet om, var mine tanker omkring den første grove udvælgelse af det avlsmateriale, som har stået til 1. års test i året der, er gået, samt indskiftning af de dronninger som er blevet øparret i juni-juli måned. Uanset at det er lidt sent at gennemgå nu her, er temaet jo relevant hvert eneste år, så et lille rids af det vil jeg komme med uanset.
Min ’grovsortering’ af 1. årsdronningerne starter umiddelbart efter at den sidste honning er høstet, hvilket her omkring er midt i august. Det relativt sene tidspunkt skyldes, at vi har en god det kløver i græsmarkerne her omkring, hvilket ofte giver et jævnt træk en uges tid ind i august.
Når honningen er høstet, og skrevet ind i stadekortet sammen med de sidste karakterer, er det relativt enkelt at sortere den den dårligste trediedel fra, plus de få stykker, som måtte have skavanker der gør dem uacceptable, uanset hvor gode de end måtte være på alle andre parametre. Hvad der måtte være uacceptabelt, er der vel ikke noget absolut facit på, men her hos mig er det i hvertfald kalkyngel og tværbyg.
Tværbyg er enormt irriterende, når der skal blæses bier ud ved honninghøst, og generelt er det bare noget træls noget at arbejde med, når der skal arbejdes med enkelt tavler.
Kalkyngel, som virker til at være i fremmarch i nogle områder af landet, er på nogle måder værre end Bipest, forstået på den måde, at bekæmpelse af pest ligger så dybt i stort set alle biavlere, at der nærmest reageres instinktivt med aflivning af bifamilien og anmeldelse af udbrud.
Angreb af Kalkyngel derimod virker det til, at der er en tilbøjelighed til at slå hen med en konstatering af at ”det var jo ikke så meget, og det gik jo væk igen”. Dem der biavlsmæssigt kan huske tilbage til ’90erne, kan sikkert også godt huske, hvor grumme galt det kan gå, når der arbejdes på denne måde.
Som de fleste andre sygdomsmodtageligheder er modtagelighed for Kalkyngel reccesivt arveligt, hvilket gør at den kan ligge skjult i et par generationer, for så lige pludseligt at dukke op for fuld kraft, hvis der viser sig at være tilstrækkelig med modtagelighed for kalk på begge sider i en parring.
Dette forhold forstærkes så kraftigt af, at den meget målrettede og snævre avlsstrategi, som stort set alle har fulgt i de sidste +30 år, på den lange bane, med al sandsynlighed, gør vore bier mere modtagelige overfor sygdomme, da genpoolen indsnævres ganske hurtigt, i den størrelse avlspopulationer som der generelt arbejdes med i Danmark. Specielt hvis der ikke konsekvent parres på flere forskellige øer hvert år.
Emnet her er for stort til dette format (nyhedsbrev), så det kan vi snakke om til vinter, når der bliver tid til fysiske møder…
Frasorteringen i første omgang ender gerne med at blive på ca. 40%, med ekstra 10-15% inden sæsonen er ovre – man skal jo lige have plads til de sidste øparrede.
En udskiftning på 50% af de øparrede lyder ikke umiddelbart af meget, og jeg har da også førhen sorteret væsentligt flere fra. Den lavere frasortering skyldes, at jeg har fået et større og større fokus på genetisk bredde i avlspoolen, og bruger for nuværende altid 3 søstre som mødre til dronelinjer, og også gerne 2-3 stykker på dronningesiden. Derfor har jeg brug for et større antal dronninger i hver enkelt linje, når den endelige udvælgelse til avlsdronninger skal gøres.
Dette er alt sammen for at øge den genetiske bredde i det avlsmateriale vi arbejder med. Kunsten er at gøre det bredest muligt, uden at miste retningen på sin avl.
Skift af dronninger starter når myresyrebehandlingen er overstået og 2. portion foder er givet.
Nu er der ro på bierne, og til dels på biavleren, så det er meget enkelt at skifte dronningerne her. Vi leder den gamle dronning op, fjerne denne, og sætter den nye til i samme arbejdsgang. Splitten brækkes af buret med det samme.
Forudsat at der ikke går 2 dronninger i kassen, er antagelsesprocenten på den gode side af 90%.
Inden udgangen af september når vi at tjekke alle de indskiftede dronninger, samt kontrollere at de dronninger vi lader gå til endelig udvælgelse i 2. år, nu også er tilstede i stadet. Det kan jo ske at bierne har bestemt sig for noget andet, uden at´vi har opdaget det.
Dette var et meget forsinket nyhedsbrev omkring sensommerens arbejde – undskyld forsinkelsen!
Uddannelsesplan.
Som en forlængelse af nyhedsbrevet, og som en orientering om nogle tanker der er gjort i uddannelsesgruppen siden foråret, vil jeg gerne fortælle lidt om nogle ændringer i den uddannelsesplan vi præsentere nogle bidder af i marts måned.
Ud fra tilbagemeldinger, og oplevelser/indtryk vi fik i forbindelse med vores fredagsmødet, og lørdag formiddag til biavlskonferencen, har vi besluttet os for at uddannelsesplanen skal justeres ganske kraftigt.
Sigtet vi havde med det oprindelige program er væsentligt højere end det niveau vi har set hos målgruppen i såvel Dronningavlerforeningen, som hos de biavlere der måtte være interesseret i at beskæftige sig med dronningeavl i fremtiden.
Vi har fået en erkendelse af at det er ganske få af Dronningavlerforeningens medlemmer der kan, eller ønsker, at bidrage til uddannelsesarbejdet, hvorfor arbejdet derfor hænger på ganske få par skuldre, som i forvejen har rigeligt at bære på.
Disse forhold har ført os frem til den konklusion at projektet må justeres, så omfang og niveau passer bedre til niveauet i modtagergrupperne og til vore ressourcer.
Målet for de næste par år vil derfor være at der afholdes temadage i Dronningavlerforeningen, på et rimeligt højt niveau, men med god tid til erfaringsudveksling undervejs, så der over tid kan bygges en solid base op igen. Herudover forestiller vi os at holde oplæg på DBF’s biavlskonference, som er mere målrettet de biavlere, der måtte være interesseret i at beskæftige sig med dronningeavl i fremtiden.
Sidstnævnte skal både ses som oplysningsarbejde omkring dronningeavl, og som et forsøg på rekruttering af fremtidens dronningeavlere.
En bagvedliggende, og måske endnu mere vidtrækkende, årsag til, at vi bør vente med det mere omfattende projekt, må siges at være det voksende problem med sygdom (specielt kalkyngel) i nogle områder af landet, og hos visse dronningavlere.
Det er svært at give et klart og enkelt svar på hvad problemerne skyldes, men forfejlede (for snævre) avlsstrategier, over de sidste mange år, kan meget vel være en del af forklaringen. Der bør arbejdes dybt, og ærligt, med disse forhold, hvis dansk dronningeavl, skal bevare et rimeligt højt niveau fremover. Det har klart vist sig, at hård fokus på udrensningstest ikke er løsningen på alle sygdomsproblemer.
I dette arbejde håber vi at kunne involvere forsknings- og forsøgsmæssige ressourcer, så vi på sigt kan udvikle mere robuste avlsstrategier.
Kan vi komme i mål med mere robuste avlsstrategier, er det vores håb at kunne præsentere en sammenhængende uddannelsesstrategi efterfølgende.
Hilsen Ivan